Værd at vide inden campingferien

Når man skal på campingferie, kræver det en del mere forberedelse og planlægning end så mange andre ferier. Har man været afsted mange gange, bliver det efterhånden en smal sag at forberede sig, og man gør det nærmest ubevidst. Men for de nyere campister, er der lige et par ting, der kan være gode at skrive sig bag øret. For det første skal man sørge for at bil og campingvogn er i topform og sikre at tage med ud på langfart. Sørg for at reservedæk er i orden og at der er en ekstra dunk motorolie og sprinklervæske i bagagerummet. Men herudover er det en god ting at vide hvordan man er sikret hvis uheldet er ude, og man får brug for vejhjælp. Sørg for at sætte dig ind i diverse forsikringer og hvordan du er dækket, hvis I for eksempel tager campingvognen med til udlandet.Når man camperer på campingpladserne, skal man have et campingpas. Det er nemt at få, og koster ikke alverden. Når man har sit campingpas, kan man campere på alle campingpladser i Danmark og de fleste andre europæiske lande. Campingpladser har mange fælles træk, men der er også rigtig mange ting der adskiller dem fra hinanden. For eksempel er nogle campingpladser mere velegnede for børnefamilier end andre. Derfor er det godt, på forhånd at sætte sig ind i de campingpladser der findes i det område man gerne vil campere i. Nogle campingpladser har natur og skov som nærmeste nabo, mens andre ligger i gåafstand til shoppingmuligheder. Man må gøre op med sig selv, hvad det er man søger på en campingplads, og så finde den, der passer bedst til søgekriterierne. Herefter skal man ALTID sørge for at kontakte campingpladserne inden man drager afsted, de kan sagtens være fuldt bookede i højsæsonen, og det kan være godt at være tidligt ude, når man reserverer en plads.

Vigtigt at medbringe når du skal på camping

Vi kender det alle. Vi GLÆDER os til ferie og afslapning, men inden man kan nyde feriestemningen med en god bog og benene oppe, skal kufferten pakkes. Det er én ting at pakke en kuffert når man skal på charterferie sydpå, eller på ski-ferie i Alperne, men en helt anden ting at pakke alt hvad man behøver til campingferien. Her er der nemlig en hel del praktiske ting, der er værd at huske.Først skal man koncentrere sig om bilen. Sørg for at den er nytjekket med olie, sprinklervæske og dæktryk. Og så er det rigtig godt at være sikker på, at bremserne er tjekket, da du jo har en stor campingvogn efter dig på vejen. Husk for en sikkerheds skyld, at medbringe en ekstranøgle. Det er set før, at man får smækket bilnøglen inde, eller får den forlagt, eller simpelthen mister den. Dette gælder i øvrigt også for nøglen til campingvognen.Campingvognen skal pakkes minimalistisk, men dog indeholdende alt hvad der er strengt nødvendigt. En gryde er god både til madlavning og til at koge vand til kaffe og te, så den er et must. Herudover vil det være fint at huske et par røreskåle, diverse bestik og service samt køkkenknive og skærebræt. En god ekstra ting, der er meget værd at huske, er familie brætspil eller spillekort og terninger, hvis nu vejret skulle byde på indendørshygge. Medbring altid en opdateret falckkasse med diverse førstehjælps remedier som forbindinger og plastre.Går turen udenlands, er det en god ide at have styr på diverse sygesikringer, som for eksempel til hjemtransport, husk pas, vejkort samt både kreditkort og kontanter.